Nødopkald
Vigtigt: Denne enhed fungerer ved hjælp af radiosignaler, trådløse netværk, det
faste telefonnet og brugerprogrammerede funktioner. Hvis enheden understøtter
taleopkald via internettet (internetopkald), skal du aktivere både internetopkald og
mobiltelefonen. Enheden vil forsøge at foretage nødopkald over både de trådløse
netværk og gennem din udbyder af internettelefoni, hvis begge er aktiveret. Der kan
ikke garanteres forbindelse under alle forhold. Stol aldrig alene på trådløse enheder til
vigtig kommunikation, såsom ved ulykkestilfælde.
Sådan foretages et nødopkald:
1. Tænd enheden, hvis den ikke allerede er tændt. Kontrollér, at der er tilstrækkelig
signalstyrke. Afhængigt af enheden kan det også være nødvendigt at gøre følgende:
● Indsæt et SIM-kort, hvis enheden bruger et.
● Fjern bestemte opkaldsbegrænsninger, som du har aktiveret på enheden.
● Skift profil fra profilerne Offline eller Fly til en aktiv profil.
2. Tryk på afslutningstasten det nødvendige antal gange for at rydde skærmen og gøre
enheden klar til opkald.
3. Indtast det officielle alarmnummer for det sted, hvor du befinder dig. Alarmnumre
varierer fra sted til sted.
4. Tryk på opkaldstasten.
Når du foretager et nødopkald, skal du give de nødvendige oplysninger så præcist som
muligt. Den trådløse enhed kan være det eneste kommunikationsmiddel på et
ulykkessted. Afslut ikke opkaldet, før alarmcentralen afslutter samtalen.